Annonce
Annonce
Ridning for begyndere - del 1

Ridning for begyndere - del 1

Drømmer du om at lære at ride, men ved ikke, hvor du skal gå hen? Her fortæller Wendy dig, hvad du skal være opmærksom på, når du går på jagt efter den bedste rideskole.

« Forrige 1 2 3 4 5 Næste »

Rideskole-tjek

Hvordan finder jeg den rigtige rideskole?
Du bør finde en rideskole i nærheden af, hvor du bor, så det er nemt at komme til og fra ridning. Spørg dine venner eller søg på nettet. Når du finder en interessant rideskole, bør du besøge den, inden du beslutter dig for at melde dig ind.

Er hestene glade og tilfredse?
En god rideskole er ren og pæn. Der ligger ikke ting og flyder rundt omkring. Hestene ser tilfredse ud, og de er sunde og velplejede. Boksene i stalden er rene og pæne, og der bliver jævnligt muget ud.

Er der et ridehus?
Når vejret er dårligt - og om vinteren, når det bliver tidligt mørkt, finder undervisningen ofte sted indendørs. Derfor har alle større rideskoler et ridehus. Læg mærke til underlaget i ridehuset – det skal være tørt og frit for sten.

Er sadelrummet i orden?
Sadeltøjet (sadler, hovedtøj, gjorde, dækkener m.v.) skal rengøres, smøres og hænges ordentligt op. Sadelrummet skal være frostfrit, så sadeltøjet ikke bliver ødelagt. På de fleste rideskoler er hver sadel udstyret med et navneskilt.
« Forrige 1 2 3 4 5 Næste »
2 Kommenter
Frederiksdal rideklub er en god lille rideskole ved virum, hvor der bliver brugt Islændere. Du kan læse og tilmelde dig på: https://frederiksdalrideklub.dk/.
Klimagården er et perfekt sted hvis du har mulighed for at komme til Sakskøbing. Du kan finde alt om klimagården ind på Klimagårdens Rideklub.
29-06-2019 19:47 (Kommentar redigeret: 29-06-2019 19:47) · Svar
Annonce
32
Del
Annonce
Mest læste
Annonce
Luk