Oprindelse: England, området New Forest i Hampshire
Højde: 122-144 cm i stang
Farve: Alle farver, undtagen broget
Karakter: Intelligent, modig og samarbejdsvillig, føjelig, meget venlig og lærenem. Meget trafiksikker og børnevenlig.
Fysiske kendetegn:
Den har et ret stort hoved med intelligente øjne, en kort hals, gode skuldre, kort ryg og god dybde i kroppen. Den har endvidere stærke lænder og muskuløs bagpart. Gode, robuste ben med korte piber og fremragende hove.
Afstamning:
New forest-ponyen er en blanding af mange racer, der har levet frit i århundreder. Først i 1938 begyndte man at kontrollere racens udvikling, derfor varierer new forest-ponyen meget i højde og drøjde.
Anvendelse:
New forest-ponyen er den mest medgørlige af alle de engelske rideponyer. Den er glimrende som jagtpony, da den nærmest er frygtløs over for al slags trafik.