Annonce
Annonce

Fell-ponyen

Fætter til dales-ponyen

Oprindelse: Westmorland og Cumberland, England
Højde: 135-142 cm
Farve: Sort, brun eller skimmel. Meget små aftegn er tilladt. Hvide markeringer er sjældne, især på benene, hvor de betragtes som uønskede.
Karakter: Sej og hårdfør, med stor energi og styrke. En livlig og kvik pony.

Fysiske kendetegn:
De har et ponyagtigt hoved med en lang hals og gode, skrå skuldre. Kroppen er dyb og kompakt. Bagparten er muskuløs og stærk. Hasen sidder godt langt nede. Lemmerne er stærke med gode knogler, og hovene er blå, runde og flade. Kodeskægget er silkeagtigt, og man og hale er lang og kraftig. Dens bevægelser er friske og energiske.

Afstamning:
Fell-ponyen har oprindeligt være en vildhest, ligesom sin ”fætter” dales-ponyen, men for ca. 2.000 år siden bragte de romerske legioner frisiske heste med til England, og krydsningen af de små vilde fell-ponyer med de lidt større frisiske arbejdsheste gav den mellemstørrelse, vi kender i dag.

Anvendelse:
Disse altmulig-ponyer bliver nu næsten udelukkende brugt som rideheste, men tidligere var de  meget benyttede pakheste og populære hos bønderne.

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Del
Annonce
Mest læste
Annonce
Luk