Annonce
Annonce

Amerikansk standardbred

Den amerikanske væddeløbshest

Oprindelse: USA
Højde: Omkring 155 cm i stang
Farve: Ensfarvet sort, fuks, mørk eller lys brun
Karakter: Modig og meget livlig

Fysiske kendetegn:
Kropsbygningen varierer meget, da standardbred’ens primære formål er at løbe stærkt, ikke at have smukke bevægelser. Den er en lille, muskuløs fuldblodstype med lang krop og korte ben og et ikke særlig elegant udseende. Den har kraftfulde skuldre, god dybde, bred bringe og en stærk bagpart. Ben og hove er hårde som stål. Den er umådeligt udholdende og har stærke lunger og et stærkt hjerte.

Afstamning:
Navnet ”standardbred” bruges om både travere og pasgængere og kommer af det kvalificerende løb ”standard trial” på en mile, som alle heste skulle gennemføre for at kunne deltage i væddeløb. En mile svarer til godt 1600 meter, og den skulle tilbagelægges på højst 2 minutter og 30 sekunder af travheste - og 2 minutter og 25 sekunder af pasgængere. Standardbred-racens grundstamme er fuldblod, men den har både engelsk og canadisk travblod, hackney, araber, berber og morgan på stamtavlen.

Anvendelse:
Standardbred’en er blevet en af de mest populære hesteracer inden for amerikansk hestesport, og bruges stort set kun til væddeløb.    

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
4
Del
Annonce
Mest læste
Annonce
Luk