Annonce
Annonce
Hybenbuske

Hybenbuske

Er hybenbuske giftige?

Hej Wendy
Jeg skal snart have en hest, og på den mark hvor den skal stå, står der nogle hybenbyske. Jeg vil hører, om heste kan tåle det, eller om vi skal fjerne dem? 
Hilsen Kristine

Kære Kristine
Heste kan godt tåle hyben. Hybenpulver eller hele hybenfrugter bruges af mange hesteejere som en slags vitamintilskud, så det er oven i købet sundt og kan købes i flere foderbutikker. Heste er glade for hybenbuske og spiser derfor af den. Nogle heste og ponyer nøjes med at spise de friske skud, mens andre gnaver hele busken ned, og det er her, du kan få et problem. Ikke fordi det er giftigt, men fordi den måske ikke kan fordøje det kraftige og tornede materiale. Som udgangspunkt skal en hestefold helst bestå af græs og urter, men hybenbuske er ikke direkte skadelige for heste. Jeg ville nu fjerne dem, hvis ikke det er for besværligt for jer. God fornøjelse med at få hest og godt du tænker på, at der findes planter, som de ikke kan tåle.
Hilsen Wendy

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
2
Del
Annonce
Mest læste
Annonce
Luk