Annonce
Annonce
For tyk pony

For tyk pony

Hvordan får man en pony til at tabe sig?

Til Brevkassen
Hvordan får man en pony til at tabe sig? Jeg har nemlig en pony på 12 år, der er blevet for tyk.
Hilsen Mie
 
Hej Mie
Det er godt, du er opmærksom på, at din pony er for tyk. Hvis den bliver ved at være for tyk, kan den blive syg. Den kan f.eks. få meget ondt i ben og hove. Alt for mange ponyer er for tykke, fordi de får forkert foder eller bliver redet for lidt. Nogle ponyer har også meget nemt ved at tage på.
Der er flere måder, hvordan din pony kan tabe sig på. Én af de bedste er ride den 6-7 gange pr. uge. Det behøver ikke være hård træning, men at ride ofte og længe er meget vigtigt. Det kan være dejlige ture i skoven, hvis din pony er trafiksikker, og du har andre at ride ud sammen med.
Noget andet du kan gøre er at give din pony ’slankekost’. Det betyder, at der ikke må være ret meget sukker og fedt i dens foder. Men der må meget gerne være mange kostfibre.
En daglig menu til en overvægtig pony på knap 300 kg fx. en stor shetlandspony kan være: 4 kg hø eller wraphø, 2 kg helt opblødte roepiller (SKAL være opblødte og ligne grød!) og 0,3 kg tilskudsfoder.
Held og lykke med den
Hilsen Dorte

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
1
Del
Annonce
Mest læste
Annonce
Luk